lørdag den 16. maj 2015

En hæklet elefant

Et vennepars lille dreng skulle da lige forkæles lidt. Derfor fik jeg hæklet en blød elefant. Super nem og overskuelig opskrift hos Pif Paf Puf, på http://pif-paf-puf.blogspot.dk/2010/10/en-elefant-kom-marcherende.html 
Er blevet rigtig glad for resultatet :)




Small details

Min fine troldegren pynter så fint i stuen. 

onsdag den 13. maj 2015

DIY krydderiglas

Jeg har længe gået og kigget efter noget til mine krydderier. Synes at det ser så kedeligt ud i de medfølgende krydderiglas. Fandt nogle glas i søstrene grene til kun 6kr stykket. Har så piftet dem op med sort tape, hvorpå jeg har skrevet indholdet med hvid touch. Billig og fin løsning, synes jeg selv :-)




mandag den 23. februar 2015

DIY låg til trådkurv



Forleden købte jeg en flot trådkurv i netto, som minder meget om Ferm Living Wire kurvene. 
Besluttede mig at lave et låg til den, og her viser jeg hvordan jeg gjorde.

Jeg brugte en MDF-plade og en tynd spontplade. 

Først tegnede jeg omridset af den yderste omkreds af kurven af på MDF pladen, og tegnede herefter den inderste omkreds af kurven af på den tynde spontplade. 

Så skar jeg disse ud med stiksav. Herefter tjekkede jeg målene ved at lægge dem på kurven. Efter at målene var tjekket sleb jeg dem med sandpapir.



Så hæftede jeg de to plader sammen med en hæftemaskine. Man kan evt lime dem sammen. 


Og til sidst en gang maling. Er rigtig glad for resultatet :-)






tirsdag den 27. januar 2015

Nyt maleri

En fridag blev brugt på at male. Det er godt nok længe siden at jeg sidst har gjort det. Overvejer om det skal hænges op i vores gang :-) 


søndag den 18. januar 2015

Mit krea-rum

Igår gik turen til IKEA, hvor vi fik købt nogle nye møbler, heriblandt de bordben + en lampe til mit krea-rum. Vi endte med at samle møbler til kl. 2.30 i nat, hvor vi også fik lavet bordet til krea-rummet. 
Bordet er lavet af bordben fra IKEA til 50kr stk., og bordpladen er fra bauhaus og kostede 450kr - så 550kr ialt for et arbejdsbord der måler 80x200cm. 
Jeg er så glad for det, og har lyst til at sidde derinde hele tiden. Bordet skal dog lige have en gang lakering, og så skal jeg også lige have eksamen overstået, inden jeg tager det i brug - men jeg kan næsten ikke vente :-) 








tirsdag den 13. januar 2015

DIY opbevaring til det kommende krea-bord

Inspireret af de fine tube paprør fra OYOY, og mens jeg går og venter på at vi næste uge skal ud og hente bordbenene, til det som skal blive mit nye krea-bord, fik jeg en spontan idé til opbevaring på det kommende bord. Er selv blevet meget glad for resultatet, og så har det tilmed været MEGET billigt.


Det første du skal bruge er tomme og rengjorte dåser. Jeg synes at der sjove er at have lidt forskellige højder, og jeg tror også at jeg vil tilføje en højere dåse til.


Udover dåser i de størrelser som du vil have, skal du bruge:
- Papir. Jeg har brugt noget gavepapir fra søstrene grene i marmor-look. Tror at jeg gav 6kr for det i sin tid.
- lim
- en smule stof. Jeg brugt bare nogle stofrester jeg havde liggende.



Gavepapiret klippes ud så det passer rundt om dåsen. Der limes i begge ender på papiret, så papiret kun limes på bagsiden, så sørg for at det er strukket godt ud.
Stoffet klippes så det kan nå rundt om hele dåsen, og i den bredde som du ønsker, jeg valgte en bredde på 3,5cm. Stoffet limes fast rundt om dåsen. Når det har stået et par minutter, kommer du lim på stoffets anden side, og folder det ned over kanten på dåsen. Og så har du en fin, nem og billig opbevaringsløsning til bordet! 

tirsdag den 6. januar 2015

Ting som skal købes i IKEA

Glæder mig som et lille barn, til at vi skal igang med næste projekt herhjemme. Det er nemlig et kreativ-rum til MIG! I vores lejlighed har vi en udestue, som vi egentligt ikke rigtig har brugt til noget, andet end til at tørre tøj i. Men det skal være slut! Der skal bl.a. laves et stort bord, som jeg kan bruge til syning, tegne mønstre og en masse andet.
Bordbenene skal købes i IKEA, og derfor skal der først lige spares op til alle de andre ting som jeg skal have derfra, inden at de bliver købt. 
Har lavet en lille samling med billeder af de store ting som jeg skal have fra IKEA (der ryger jo altid lidt ekstra ned i vognen).



1) DALDANS lamelgardiner sort, 200x250cm, 399kr - skal bruge 2 stk. 2) STAVE spejl, 199kr. 3) STÄLL skoskab, 999kr. 4) LERBERG benbuk, 50kr - skal bruge 2 stk. 5) HEMNES kommode, 1499kr - har allerede en magen til inde i stuen, ikke fordi at den passer ind i stilen, men den er SÅ dejlig praktisk!  6) GERSBY reol, 169kr 


mandag den 5. januar 2015

Nyt i det lille hjem

Der er sket lidt i det lille hjem de seneste dage. 

Vi har fået rokeret rundt i soveværelset, hvor vi har fået lavet en sengegavl, købt nye lamper (med 40 % rabat i Bilka, juhuu) og fået hængt hængt fjernsynet i soveværelset op på væggen, istedet for at det stod og fyldte på kommoden derinde. Er super glad for resultatet. Nu mangler vi kun at komme et smut til ikea, for at købe en større kommode, og så har jeg udset mig disse plakater til soveværelset http://www.bykrohn.dk/collections/typografi/products/a4-gavesaet-inkl-rammer-1 - er dog stadig lidt i tvivl om hvilke farver de skal købes i.
I stuen har vi endelig fået hængt mine billedhylder fra ikea op. Nu skal jeg bare på jagt efter nogle pæne plakater. Tænker at min kortkartellet plakat skal hænge andetsteds :-) 

- Kreatisten 





søndag den 4. januar 2015

DIY sengegavl med knapper

Der skulle ske noget nyt med soveværelset. Havde jo lige fået mit nye HAY dot sengetæppe med posten, og en sengegavl ville bare være prikken over i'et. Så med hjælp fra min kæreste, gik jeg igang med at lave en.


Af materialer skal du bruge:
- MDF plade. Vi valgte en med 12mm tykkelse. Vi valgte at skære den i sengens bredde, som er 140cm, og højden var regnet ud fra +70cm fra sengekanten af, og +40cm ned til listen, altså 110cm. OBS, sengegavlen hænger på væggen, så husk at trække listens længde fra. I Silvan skærer de pladen til for et småbeløb. 
- Skum i MDF-pladens størrelse. Vi købte vores i Stof2000, og den er 3 cm tyk.
- Stof som er større end MDF pladen og skummet, da der skal bruges noget til at hæfte fast + til at betrække knapper med.
- Lim til at lime skum og MDF pladen sammen.
- Hæftepistol + klemmer
- 4 knapper + elastiktråd
- 4 snørreringe + værktøj til dette

Når MDF pladen er skåret ud, skal du beslutte hvor dine knapper skal sidde. Jeg valgte at sætte mine 30cm nede på pladen, og med 28 cm imellem hver knap. Tegn dette på pladen og bor 4 små huller. 
Sengegavlen sidder i væggen. For at den skal kunne dette, satte vi 3 kroge i væggen, og 3 aflange huller i pladen, således at den bliver "hængt" på væggen.





Så limes skummet på. Kom noget pres på, evt. en masse tunge bøger, og lad det tørre lidt. Jeg tror at vi lod det stå en times tid. 



Så skal det hele betrækkes med stof, som gøres med en hæftepistol. Vi startede med at hæfte stoffet fast fra toppen af, så vi kunne sætte snørreringe i stoffet, der hvor knapperne skulle sidde. For at vide hvor knapperne skulle være, stak vi en nål igennem hullet fra bagsiden, hvorefter vi kunne mærke af på stoffet. Efter at snørreringene er sat på, hæftede vi stoffet fast nederst, og tog til sidst siderne. Vær opmærksom på at få stoffet sat lige på, samt at stramme det godt ud.


Så tog vi noget af det stof som var tilbage, og betrak de 4 knapper med dette. Vi satte dem fast med elastiktråd, som vi bandt og hæftede fast bag på. 


Så skulle sengegavlen bare hænges op på væggen i krogene. Er selv meget tilfreds med det færdige resultat! 


- Kreatisten

torsdag den 1. januar 2015

3 små bidder fra mit hjem

Jeg tænkte at jeg ville vise 3 små bidder fra mit hjem af. 


1# mit dejlige hjørne i stuen, med gyngestol, lammeskind og hjemmelavet look-a-like HAY pude. 



2# på skænken har jeg disse bogkasser købt i netto, som jeg er rigtig glad for. Jeg regner dog med at de skal tapetseres, når jeg finder det helt rigtige tapet.


3# i køkkenet er jeg meget glad for mine menu salt og peber kværn, min le creuset redskabsholder, og de fine skærebrætter fra søstrene grene med silhuetter som huse.

- Kreatisten